Min historie med akne

Jeg var klar på at prøve alt

Jeg var kun ni år gammel, da jeg første gang fik cystisk akne. Alt imens mine venner og klassekammerater nød deres fine ungdommelige hud, led jeg af irriteret hud og bumser. Jeg var ret lille og svag, da jeg var født for tidligt og døjede med jernmangel. Min læge havde anbefalet mig en hormonbehandling i håbet om, at jeg ville vokse hurtigere. Og det virkede – jeg voksede.  Jeg voksede adskellige centimeter på meget kort tid og var glad for, at kunne indhente mine venner på blot nogle få måneder. Bagsiden af medaljen var, at jeg hurtigere kom i puberteten og at jeg fik akne.

Det sværeste dengang var, at jeg ikke rigtig havde nogle af dele mine oplevelser med da gennemsnitsalderen for førstegangsakne er omkring 11 år for piger og lidt senere for drenge.

Jeg kan huske idrætstimerne, som jeg normalt holdt så meget af. På grund af akne blev de nu til en byrde, da sved gjorde min hud irritabel. Jeg prøvede flere forskellige akneprodukter, som jeg købte i håndkøb.

Problemet dengang var, at jeg kun var interesseret i at få pæn hud igen. Jeg overvejede slet ikke hvilke konsekvenser det kunne få for mit helbred, at bruge produkter hvis ingredienser jeg slet ikke kendte.

Det kan virke tåbeligt i dag, men dengang var jeg flov over at jeg var den eneste i klassen, der over en enkelt nat kunne få bylder på huden. Konsekvensen af min akne var, at jeg begyndte at bruge foundation (min storesøsters) tidligere end jeg burde, men det var det eneste der kunne få mig til at føle mig som mig selv igen.

Jeg tror, at en af de store udfordringer ved at have akne er, at der ikke er nogen klare rammer for hvornår du skal se en læge frem for selv at prøve løse problemet. Baseret på min egen erfaring med akne vil jeg anbefale, at man går til lægen med det samme. Jeg vidste dengang godt, at jeg ikke skulle pille eller trykke bumser, og at det kunne give ar. Men i den alder hverken forstod jeg eller bekymrede mig for andet end hvordan min hud så ud.

Vi gik endeligt til lægen, da min mor så, at min akne ikke blev bedre. Lægen foreslog en speciel dagscreme, som blev lavet på apoteket. Vi talte også om andre behandlingstyper, hvoraf nogle af dem havde meget svære bivirkninger såsom nedsat fertilitet. På det tidspunkt, var jeg klar til at tage den skrappeste behandling så længe, at den bare ville virke. I dag er jeg glad for, at min mor valgte en behandling der var sikker. Selv om min akne højst sandsynlig har været mild til moderat, men selv efter at min hud blev bedre følte jeg stadig, at den ikke ville blive perfekt. Altså som den perfekte hud som de smukke piger i modemagasinerne havde.

Aknen har haft en negativ indflydelse på min selvtillid – især som teenager. Problemet med akne og selvtillid er veldokumenteret i forskningen:

”Der er ingen enkelt sygdom som i højere grad medfører psykiske traumer, flere tilpasningsproblemer imellem forældre og barn, mere usikkerhed, mindre selvværd og flere psykiske lidelser end Acne Vulgaris” – John Koo, MD San Francisco, California

Da jeg var yngre var der ikke nogen aknebehandling der både var sikker og effektiv. I dag er jeg glad for at den biofotoniske teknologi laver om på det.

Jeg ville have ønsket at nogen havde fortalt mig, at jeg ikke skulle gemme mig. Og at det ikke var min skyld. Min egen oplevelse med akne er grunden til at jeg i dag arbejder for Kleresca®. Det handlede ikke kun om at finde et arbejde, men også at finde det rigtige sted for mig. Et sted hvor jeg kan gøre en forskel for andre menneskers liv, ved at hjælpe dem til at få en bedre hud. Jeg arbejder med kommunikation og med digitale medier, men det vigtigste for mig er, at kunne fortælle de unge noget som jeg selv kunne tænke mig nogle havde fortalt mig for 14 år siden: du skal ikke gemme dig.


Dette er en personlig historie fra en tidligere ansat i Kleresca®

Følg os på sociale medier og hold dig opdateret på vores seneste nyheder, historier og bliv klogere på dermatologi og behandling af akne. 

Facebook Icon      Instagram Icon       

At date med akne

Læs artiklen

Ammanda's akne historie

Hør Ammandas historie om at leve med akne, og hvordan Kleresca® Acne Treatment hjalp hende
Kleresca® bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse online og indsamle anonymiserede, samlede data om brugen af hjemmesiden. Ved at klikke på ’Ja, jeg er indforstået’ accepterer du denne brug af cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies vi bruger, hvad de gør, og hvordan du kan deaktivere dem i vores Cookiepolitik. Du kan finde flere relaterede oplysninger i vores Databeskyttelsespolitik